42,195 km

Berlin Marathon 2014

Endnu en fantastisk tur rundt i Berlins gader - og nu igen med ny verdensrekord!

Timerne og dagene efter et marathon spekulerer jeg altid på hvad der gik godt og hvad der gik skidt. Efterhånden har jeg fået opsamlet en del erfaring, men var det vejret, træningen eller det mere rolige udlæg, som gjorde at jeg faktisk har det ok i dag?

Det samme tror jeg også nummer 2 for mændene, Emmanuel Mutai, må spekulere over, for det gik jo faktisk rigtigt godt for ham også - har slog verdensrekorden, problemet var bare at ham, Dennis Kimetto, der lå lige foran have allerede slået den, så selvom det gik MEGET godt, var det kun lige næsten.

Turen
Mit løb, vil jeg ikke klage over. Der er altid større eller mindre kriser, ja den første mindre dukkede så allerede op omkring 18km. hvilket er en del for tidligt, men når jeg løber denne distance tror jeg at jeg er meget opmærksom på de små signaler kroppen sender. En lille smule smerte i læg eller i knæet - ja det forsvinder jo bare hurtigt når der enten kommer et vanddepot, et orkester (der var rigtig mange) eller et tilråb fra det rigtig mange heppere fra Danmark, som heldigvis hepper på alt hvad der kan krybe, gå eller løbe, fedt tak for opbakningen. Mit mål var at løbe første og andet halvmarathon i et tempo/tid som skulle ligge meget tæt på hinanden, da jeg sidste år tabte 17 minutter på den anden halvdel. Første halvdel blev løbet på 01:45:18, men forventet holdt det ikke helt, anden to 4 minutter og 25 sekunder mere - slut 03:35:11 hvilket er min 8. bedste tid og 'kun' 5 minutter og 14 sekunder fra PR, hmmmm.... Ja, havde jeg så bare stoppet, da mit ur (Polar V800) mente jeg havde gennemført, så ville det jo være super - her fik jeg 565 meter helt gratis! Men dette skyldtes nok, at jeg ikke i den gruppe jeg løber, kan komme til at løbe hele vejen på den blå markering og mine 2 gange tissepause nok heller ikke hjælper på nøjagtigheden. Men pyt jeg vandt jo - over mig selv.

Smerter
Ja der er en del, men det er forventeligt. Selvfølgelig er mine muskler ømme, det er jo også lige at presse 10-15 kilometer ekstra ind i forhold til træningen forinden. Måske kunne jeg slippe for smerten i dette omfang, hvis jeg trænede til de 35km. - det må da prøves. Træthed, jeps den er der også, men ikke sikker på jeg alligevel kan sove. Det er da hårdt, men det får mig ikke til at tænke negativt, for det da alligevel en præstation at løbe 42,195km.

Smerte er svaghed der forlader kroppen....

Den kommende tid
Det bliver roligt, ja lige indtil på søndag, der er Eremitageløb - det er jo 13,3km spurt (næsten). Den skal bare gennemføres uden skader, men det er svært ikke at blive grebet af stemningen derude og i 'min' startgruppe er der nogen der ikke har løbet Berlin ugen før og som gerne vil løbe hurtigt…

Næste marathon
Der er ingen tvivl om at jeg skal til Berlin igen, men om der ikke kommer en tur i København eller måske Hamborg ved jeg ikke endnu. Der er mange marathon på min ønskeseddel, men resten af familien skal jo også kunne følge med og være enige om at jeg bruger tid på træning.