42,195 km


 

Forside --> Udstyr --> Sko

Publiseret: 25.10.2014

Sko på tilbud - NOT

Jeg har behov for noget hjælp eller bare en opklaring

Jeg husker simpelthen ikke hvornår jeg sidst betalte fuld pris for et par sko, tøj eller andet løbe udstyr. Det tager alligevel for mig nogen tid at slide et par sko op. Det er vist kendt og normalt, at et par løbesko skal holde i nærheden af 1.000km., dvs. en løbetur til det sydlige Tyskland. Men hvordan kan det være, at stort set alt er meget dyrere herhjemme?


Eksempler
Mine sko, New Balance 1080 (sidste version) fås pt. til 1.400kr hos både Løberen og MarathonSport - en hurtig søgning på internettet og jeg finder den til ca. 1.200kr i en Dansk netbutik. Er man derimod på storbysferie i fx Prag, så findes samme sko her på tilbud til ca. 700kr (sat ned fra ca. 920kr) og NEJ det er ikke i en skummel sidegade, men derimod et af de større indkøbscentre "Paladium". Ok, skoen er også at finde på Amazon.com til ca. 800kr. og helt sort bliver det, hvis du godt kan 'overleve' at løbe i sidste års model (her V3) så slipper du med ca. 490kr.

MarathonSport  1.400 kr
Løberen 1.400 kr.
Lobeshop 1.190 kr.
Prag 700 kr.
Amazon.com 800 kr. / 490 kr.*
* evt. fragt & told

 

Hertil skal man jo så få den sendt hjem og så er der tolden, men hvis man alligevel er "Over there" så er det altså en god ide at kigge efter løbesko. Jeg er da også i den heldige situation, at jeg har en bror bosiddende i USA og af en eller anden grund ønsker jeg mig altid løbesko, ligesom han ønsker sig Zendium tandpasta, remoulade og lakrids :-)

Jeg nægter at tro på at jeg kan blive skadet alene på grund af, at det er sidste års model


Service
Forretningerne skal naturligvis leve, og de yder jo også en eller anden form for service, som de naturligvis skal have en eller anden form for betaling for. Jeg mener da også flere forretninger tager sig betaling for en løbetest, hvis du ikke i samme omfang køber en sko. Det kan jo ikke lade sig gøre at tage separat betaling for servicen hver gang, den skal naturligvis ligge i varens pris.


Avance & Sponsor
Der er naturligt også nogle omkostninger forbundet med en fysisk butik og lønomkostningerne i Danmark er nok også højere end fx. Prag og USA. Men mange forbrugere, herunder jeg selv vil gerne betale for service, men hvis servicen består i at finde den på lageret (jeg kender jo navn og model) så vil jeg altså ikke betale 20-50% endda nogle gange 3 gange mere for samme vare. Efter at have begyndt på denne hjemmeside og skrive om emnerne omkring løb, er jeg også begyndt at følge andre på diverse medier, herunder Facebook, Instagram og diverse Blogs. Én ting jeg er stødt på, er at mange anmeldelser oftest er efterfulgt med hash-tag (#) og så et eller andet firmanavn. Det er MEGET sjældent at nogen i deres blog/anmeldelse skriver "venligst udlånt af ...." hvilket jo på en eller anden måde får mine tanker hen på at nogle (nok rigtig mange) firmaer gratis levere produkter til fx en Blogger mod at Bloggeren skriver positivt og tag'er firma'et i diverse opslag. Sidst jeg så dette var da en Blogger omkring løb, de sidste 3-4 måneder havde løbet med en ur fra Adidas og pludselig havde Garmin's topmodel, og når man kender priserne på urene og kender lidt til økonomien for en studerende, så kan jeg i hvert fald ikke lade være med at tænke sponsor tanken. Er jeg misundelig, måske nok en smule, men jeg er ikke til salg for et hvilket som helst produkt - det vil i min verden være meget utroværdigt.


Fremad rettet
Ok, hvad skal forretninger så gøre? Jeg ved det faktisk ikke, men jeg tror aldrig at ønsket om at gå i en butik og se på tøjet, mærke det stopper. Og jeg tror heller ikke på at der hos os forbrugere ikke er et ønske om service OG vi faktisk gerne vil betale for den, hvis den er ordenlig og troværdig - jeg har oplevet min del af sælgere som ønsker et specielt produkt solgt. Det er en hård kamp for forretningerne, men jeg skal nok støtte dem, hvis avancen nærmer sig den i Internetforretninger.

Arkiveres: 24.10.2017

Seneste Nyt

13.11.2023
Berlin 2023 - fedt (igen)
Husk - det er jo bare ledsmerter...
Læs mere...